Investér i jordvarme, og bliv klar til fremtiden

Via billigtstrøm.dk hjælper vi dig og finde gode tilbud jordvarme

Jordvarme har vundet frem de seneste år. Årsagen skal findes i jordens fantastiske egenskaber, der gør den ideel, når vi taler om varmeløsninger til hjemmet. Og jord – ja, det finder du alle steder.

Så snart man bare graver en smule ned, så finder man et jordlag, der holder en stabil temperatur året rundt. Denne temperatur på den dybtliggende jord udgør et ofte uudnyttet potentiale, når vi leder efter måder at opvarme vores hjem på. Hvis du får installeret jordvarme, så er du sikret en vedligeholdelsesfri grøn energikilde, der opvarmer dit hjem i mange år fremover.

Læs med her på siden, og bliv klogere på hvad jordvarme egentlig er for noget – og om ikke du også skulle hoppe med på vognen, og drage nytte af alle de fordele, der kommer med et jordvarmeanlæg.

Hvad er jordvarme?

Du har garanteret hørt om det før, og navnet afslører også lidt om selve konceptet. Men hvad er jordvarme egentlig?

Kort sagt, så dækker begrebet “jordvarme” over en metode til at opvarme dit hjem med. Denne metode udnytter den konstante temperatur, der alle steder er at finde blot nogle få meter under jordens overflade. Ved at grave nogle rør ned, der kan optage varmeenergien fra jorden, kan du få varmen transporteret direkte ind i dit hjem.

Der er ikke brandvarmt nede i jorden, men med et sæt smarte teknikker kan man hurtigt få koncentreret varme-energien, så huset bliver lige så lunt og behageligt som hvis det var et traditionelt fyr, der havde stået for opvarmningen.

Det er smart. Det er bæredygtigt. Og så kan det spare dig og din familie for fantastisk mange penge i fremtiden. Længere nede på siden går vi mere i dybden med hvordan et jordvarmeanlæg egentlig virker. Men for nu vil vi prøve at fokusere på hvad du konkret kan få ud af et jordvarmeanlæg. For når man koger det helt ned, hvad er så fordelene ved at have jordvarme frem for at benytte sig af en anden type opvarmningsløsning?

3byggetilbud

Se de mange fordele ved jordvarme

Jo, der er mange fordele ved at have jordvarme frem for andre opvarmningsløsninger. Her har vi samlet en lille liste til dig, som du kan studere:

  • Jordvarme kan spare dig for mange penge. Med et jordvarmeanlæg får du billig varme, der er ganske uafhængig af gaspriser, oliepriser eller prisen på træpiller. Alt, du betaler for, er strømmen, som det kræver at holde pumpen i gang.
  • Et jordvarmeanlæg er en langtidsholdbar løsning. Rørene, som man anlægger i et jordvarmeanlæg, kan snildt holde et sted mellem 50 og 100 år. Sæt dette i perspektiv til et almindeligt gasfyr, der højst holder i omkring de 30 år. 
  • Jordvarme er bæredygtigt. Med et jordvarmeanlæg brænder du ikke noget af for at opvarme dit hus. Du udnytter blot den naturlige varme, som naturen selv genererer. Mere bæredygtigt bliver det ikke.
  • Jordvarme kræver stort set ingen vedligeholdelse. Med jordvarme kommer varmen helt af sig selv. Kun pumpen skal af og til tilses og have service.
  • Du kan få offentligt tilskud til finansieringen af jordvarme. Gennem den offentlige Bygningspulje kan du få finansieret op til 20% af udgifterne til jordvarme. Derudover får du også nedsatte afgifter på el, når en varmepumpe står for opvarmningen af størstedelen af dit hjem.
  • Jordvarme er en sikker måde at opvarme hjemmet på. Modsat et fyr, så fungerer denne opvarmningsløsning ikke ved at brænde noget af. Brandfaren er derfor lavere med en varmepumpe end med et fyr.
  • Med jordvarme kan dit hus stige i værdi. Jordvarme udgør en betydelig investering for din bolig, og den kommer med stor værdi for kommende købere. Dit hus stiger derfor i værdi, når du får installeret jordvarme. 
  • Jordvarme kan også nedkøle dit hus, når det er varmt. Varmetransporteringsprocessen kan nemlig vendes om, så pumpen på de varme sommerdage transporterer varmen ud af huset, og ned i jorden. Med et jordvarmeanlæg får du altså også komfort med i købet.

Er du ved at være overbevist? Hvis du ikke allerede er hoppet videre for at bestille et jordvarmeanlæg til dit hus, så bliv hængende, og lad os gå lidt mere i dybden med nogle af fordelene. Men inden da skal vi lige have ryddet et af de mest almindelige spørgsmål af vejen.

Jordvarme: Hvor meget jord skal der til?

Et spørgsmål, som mange ønsker svar på i forbindelse med etablering af jordvarme, er hvor meget jord, det kræver at få etableret systemet ordentligt.

Svaret afhænger selvfølgelig af flere faktorer. En tommelfingerregel er, at dit hus skal have en grund, der er omkring dobbelt så stor som arealet på selve huset for, at der er plads til rørene, der skal graves ned. På denne måde sikrer man, at jordvarme-rørene får de mest optimale betingelser for at transportere så meget af den termiske energi fra jorden som muligt op til dit hus.

Det er selvfølgelig ikke alle huse, der kommer med en grund, der er mere end dobbelt så stor som selve huset. Og det plejer heller ikke at blive et problem. I disse tilfælde vil man typisk investere i lodret jordvarme frem for vandret jordvarme. Det betyder, at man, istedet for at lægge rørene i et jævnt plant lag ud over hele grunden, graver i dybden, og etablerer flere “etager” af jordvarmerør i grunden rundt om din bolig. 

Så uanset hvordan din grund ser ud rundt om din bolig, så kan det godt lade sig gøre for dig at få etableret et jordvarmesystem.

Jordvarme sparer dig for mange penge hvert år

Du har garanteret mærket de stigende energipriser på pengepungen. Og hvis du er ligesom de fleste andre, så mærker du det garanteret også mentalt.

Jo, de stigende priser på energi og opvarmning fylder stadig mere og mere i vores bevidsthed. Varmepriserne har for mange udviklet sig til en stressfaktor i hverdagen, og det gør, at stadig flere søger mod billigere opvarmningsalternativer.

En af de primære fordele ved jordvarme er, at det er en af de billigste opvarmningssystemer i drift. Når først jordvarmen er etableret og installeret, så kører systemet sig selv på blot en smule strøm, og på den konstante tilstedeværelse af varme i jorden omkring din bolig. Derudover holder jordvarmeanlægget i lang tid – mere om det om lidt.

Det koster selvfølgelig noget at få etableret et jordvarmeanlæg. Priser, der svinger mellem 100.000 og 200.000 kr. er ikke unormale. Men selvom udgifterne til at få etableret et jordvarmeanlæg synes store, så er det faktisk udgifter, der oftest tjener sig selv ind igen i løbet af 8-12 år. Årsagen er den billige drift, som et jordvarmeanlæg har, samt de lave omkostninger, der er forbundet med løbende servicering og vedligeholdelse. Og efter denne periode, hvor anlægget blot tjener sig selv hjem, er resten af de sparede udgifter blot penge, som du ikke længere skal af med. 

Jo, et jordvarmeanlæg er en langsigtet investering. Til gengæld er det som oftest også, mildest talt, en fantastisk investering. For mennesker, som blot gør sig en smule økonomisk bevidste, kan et jordvarmeanlæg være blandt de bedste investeringer, man kan gøre sig i fast bolig.

Et jordvarmeanlæg giver opvarmning med fantastisk lang levetid

En stor investering skal helst gerne holde i lang tid. Og et jordvarmeanlæg hører sig faktisk til de opvarmningsløsninger, der har den længste levetid overhovedet. Selve rørene, der graves ned i din grund, har en omtrentlig levetid på mellem 50 og 100 år. Det er altså en meget langsigtet investering.

Varmepumpen, der står for selve afgivelsen af jordvarmen i dit hjem, har en kortere levetid – mellem 15 og 25 år. I løbet af denne periode kræver varmepumpen løbende servicering og vedligeholdelse, og efterfølgende skal den udskiftes. Det er dog en billig fornøjelse ift. jordvarmeanlæggets etableringsomkostninger, og tæller ikke som store omkostninger i det samlede regnskab.

Kort sagt kan et jordvarmeanlæg, der er installeret, serviceret og vedligeholdt ordentligt gennem sin levetid, nå at tjene sig selv hjem adskillige gange. Det udgør derfor ikke blot en smart løsning, når det kommer til at fremtidssikre jeres erhvervelse af varme til boligen. Et jordvarmeanlæg udgør nemlig også en særdeles økonomisk fornuftig investering, der giver mening for langt de fleste.

Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg?

Fint, nok om alle fordelene ved et jordvarmeanlæg. Spørgsmålet, som mange måske sidder tilbage med nu, er hvordan dette anlæg overhovedet virker. De fleste, som har prøvet at grave bare en meter eller to ned i jorden vil vide, at jorden ikke er varm, men kølig. Gamle lagerkældere blev udgravet netop til det formål at holde madvarer og øvrigt på en stabil, lav temperatur. Så hvordan kan det egentlig lige være, at man kan bruge disse altid kolde omgivelser til at opvarme sit hus?

Svaret er, at selvom jorden virker kold, så indeholder den termisk energi – varme-energi. Og det er denne energi, som et jordvarmeanlæg kan opsamle og koncentrere, for derefter at sende den videre ind i huset. Et jordvarmeanlæg genererer ikke selv varmen – den transporterer blot termisk energi fra jorden, og videre ind i huset.

Du kender garanteret allerede til det samme princip fra køleskabe og frysere. Måden, som disse apparater fungerer på, er ved at flytte den termiske energi fra køleskabet/fryseren, og ud i rummet. Kort sagt kan et køleskab ikke skabe kulde. Det eneste, som et køleskab kan finde ud af, er at transportere varme. Og hvis køleskabet konstant transporterer varmen ud af køleskabet, så er der ingen varme tilbage derinde – så bliver det koldt.

 

Det er på præcis samme måde, et jordvarmeanlæg fungerer på – bare omvendt. Det kan transportere varmen fra jorden, og ind i dit hus. På samme tid bliver jorden, hvor jordvarmerørene ligger i, selvfølgelig lidt koldere. Det er jo den termiske energi fra disse jordstykker, som anlægget tager fat i, og transportere indenfor. 

Så når et jordvarmeanlæg skaber varme ud af kolde omgivelser, så er det altså ikke alt sammen hokus pokus (ja, faktisk er intet af det trylleri). Det er blot en samling af smarte teknikker, der anvendes for at samle den termiske energi fra jorden, koncentrere den og til sidst sende den ind i huset.

Det er nemt at få jordvarme

Mange synes måske, at det at få jordvarme er så uoverskuelig stor og svær en opgave, så det egentlig ikke er noget for dem. Men sandheden er, at det faktisk slet ikke er så sævrt og omfattende igen at få jordvarme.

Jo, det kræver noget gravning på din grund, og der skal installeres en maskine i huset. Men det er nok også alt, du kommer til at mærke til selve installeringen, når først jordvarmen er bestilt. For det er sådan, at når du bestiller jordvarme, så er prisen altid inkl. installation og montering – også ilæggelsen af rør på din grund. Det gør det ret simpelt for dig som privatperson. Du skal nemlig blot betale den pris, jordvarmen koster, og så kan du ellers læne dig tilbage, gå på arbejde, eller hvad du ellers har tænkt dig at lave mens montørerne arbejder på at fremtidssikre dit hus.

Det er ikke muligt for dig selv at stå for at montere og installere jordvarmen. Der skal en professionel installatør til, for det er bestemt ved dansk lov. Årsagen er, at det er farligt at tilslutte anlægget til strøm, hvis man ikke har forstand på det i forvejen. Og selve kølevæsken, der løber i rørene i jorden, kan også være skadelig for mennesker, hvis man kommer i direkte berøring med den.

Derfor skal du ikke til at røre ved noget selv, når anlægget skal installeres – det sørger montørerne alt sammen for. Så selvom arbejdet kan virke ganske omfattende, så er det faktisk ganske let for dig. 

3byggetilbud